Hvorfor ikke tilføje farve til dit næste outfit?

Prinsesse-eventyret om tiden efter ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende…”

Hunkemöller, det hollandske lingeri-brand, fik i 2012 den hollandske skuespiller, model og TV-babe, Sylvie Meis, som brandambassador og ansigt for lingerimærket og dets nye “Lingerie Love Affair”-linje.

Men det skyldtes ikke kun, at den i dag 37-årige Sylvie Meis er et modeikon, der – som billederne understreger – ser misundelsesværdig godt ud i lingeri-brandets undertøj. Sylvie Meis liv var som taget ud af et eventyr. En karriere, der kørte på skinner og et ægteskab og en søn med en af verdens bedste fodboldspillere. Men en brystkræftdiagnose efterfulgt af en fatal nytårsaften i 2013 skulle vende det hele på hovedet for Sylvie Meis.

Når eventyret ikke fortsætter til sin lykkelige dages ende…
Sylvie Meis karriere startede som med mange andre lovende modeller med en lang række modelopgaver. Dog, til forskel for mange andre unge piger med en lovende modelkarriere i vente, valgte den 18-årige Sylvie Meis at læse videre, alt imens hun arbejdede med PR og Kommunikation.

Muligvis var det (også) hendes evner ud i PR, der gjorde, at Sylvie Meis formåede at skabe sig et navn i tv-branchen i stedet for blot at blive én i rækken af mange smukke og lovende modeller.

De kommende år var Sylvie Meis’ liv som et eventyr – og det er efter den berømte slutning “Og de levede lykkeligt til deres dages ende…”.

Sylvie Meis var blevet et tv-ansigt, og i 2002 blev hun kåret som årets TV-babe i Holland samt Hollands mest sexede kvinde. Kort efter fandt hun sammen med den succesfulde hollandske landsholdsspiller Rafael van der Vaart, og ikke mange år efter fik de en søn sammen.

Rafael van der Vaarts karriere som fodboldspiller gik fra godt til bedre, og snart var der bud efter ham i den spanske storklub Real Madrid. Alt imens tog Sylvie Meis’ karriere også kun til i fart – både i Holland og Tyskland. Her var hun bl.a. dommer i den tyske udgave af “Got Talent”, mens hun nu også optrådte på forsiderne af landets store modemagasiner, hvor det ellers var modeller som Heidi Klum og Gisele Bündchen, der havde pladsen.

Livet syntes som et eventyr, der nu bare skulle leves lykkeligt til sine dages ende…

32

Kilde: køb billige festkjoler online

Det, der ikke slår dig ihjel…
Eventyret tog dog en alvorlig drejning, da Sylvie Meis i 2009 blev diagnosticeret med brystkræft. Den efterfølgende tid var hård. Ikke blot gennemgik hun operation og kemoterapi, hendes mands ophold i den spanske hovedstadsklub, hvor familien havde boet siden 2008, var pludselig på lånt tid. Klubben, der udskifter fodboldspillere, som vi andre skifter undertøj, ville af med Rafael van der Vaart, der dog på grund af sin kontrakt kunne blive, så Sylvie Meis kunne modtage den bedst mulige behandling for sin alvorlige sygdom.

Sylvie Meis overlevede kræften, men det gjorde ægteskabet til Rafael van der Vaart ikke. Parret blev skilt i 2013, og i et interview med den tyske avis Bild, antydede Sylvie Meis, at flere ulykkelige omstændigheder havde spillet ind i bruddet.

– Rafael fik en ny kone tilbage efter kemoterapien, fortalte hun. Jeg var ikke den samme uskyldige pige, som jeg havde været inden (kemoterapien, red.)

Fodboldstjernen var, ifølge Sylvie Meis, ærgerlig over, at hun ikke var i stand til at få børn igen efter kemoterapien, men den afgørende faktor blev, da han angiveligt slog hende til en nytårsfest i 2013 foran resten af nytårsselskabet. Den 1. januar 2014 søgte Sylvie Meis om skilsmisse.

Rafael van der Vaart har efterfølgende udtalt, at han fortrød den aften bitterligt, men det stoppede ham ikke fra – kun fire måneder efter – at finde sammen med Sylvie Meis bedste veninde, Sabia Boulahrouz, som kort efter blev gravid.

Men som det gamle ordsprog lyder; “Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere”.

Og Sylvie Meis står i 2015 stærkere (og smukkere) end nogensinde. I dag er hun fortsat en af Hollands mest succesfulde TV-personligheder, mens hun med billederne her – iført lingeri fra Hunkemöller – må få eksmanden til at ærgre sig grøn.

Inspireret af verdens modemetropoler
Lingeri-kollektionerne fra Hunkemöller er inspireret af verdens modemetropoler; skønne Paris, livlige London og byen der aldrig sover, New York.

Læs også: jhao.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor ikke tilføje farve til dit næste outfit?